Spring til indhold

Snus – en dum idé

Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger knap 1/3 af alle unge mellem 15-29 år mindst et nikotinprodukt.  Blandt de 15-17-årige bruger 8% af kvinderne og 11% af mændene snus, tyggetobak eller nikotinposer dagligt eller en gang imellem.
For mange bliver snusforbruget måske starten på et livslangt nikotinforbrug – eller som i 22 årige Nicklas´ tilfælde, decideret sundhedsskadelig afhængighed som radikalt ændrede hans liv.
Onsdag fortalte Nicklas hudløst ærligt og på medrivende vis sin historie for vores 1.g årgangs elever. Måske det kunne få nogen til at overveje at droppe snus – ikke kun fordi det er forbudt på skolen, men fordi det ikke er godt for hverken krop eller psyke.